En undersøge af ikke-klimatiserede bygningsdele i traditionel svensk byggeskik. Hvad ville en nyfortolkning af disse bygningsdele betyde for arkitekturen med hensyn til æstetik, funktionalitet, energianvendelse og sociale aspekter? Hvad er anledningerne til at de er forsvundet?
Boligen er vokset i størrelse, ofte på bekostning af fleksible sekundære arealer som bryggers, loftsrum, kælder, halvtag og skur. Traditionelt set har enkle bygningsdele i form af “add-ons” eller fritstående strukturer opfyldt mange praktiske funktioner, særlig i landhuse og på gårde.
En rejse til egnen Hälsingland, som er kendt for sine historiske gårde og særlige bislag og verandaer, er udgangspunktet for en fordybelse i disse spørgsmål.
Boligen er vokset i størrelse, ofte på bekostning af fleksible sekundære arealer som bryggers, loftsrum, kælder, halvtag og skur. Traditionelt set har enkle bygningsdele i form af “add-ons” eller fritstående strukturer opfyldt mange praktiske funktioner, særlig i landhuse og på gårde.
En rejse til egnen Hälsingland, som er kendt for sine historiske gårde og særlige bislag og verandaer, er udgangspunktet for en fordybelse i disse spørgsmål.
Farstukvistar i Hälsingland
Sted: Hälsingland, Sverige
År: 2021
Type: forskning
Støtte: Statens Kunstfond
Sted: Hälsingland, Sverige
År: 2021
Type: forskning
Støtte: Statens Kunstfond
Farstukvist (bislag) og veranda
Som en robust mellemzone - bryggers og lysthus i ét - supplerer bislaget og verandaen hjemmets intime univers. Det er steder, hvor man kan hænge regnfrakken, trække udenfor med kaffen på en forårsdag, tørre tøj, eller opbevare mad og drikke. Typologisk er bislaget og verandaen i slægtskab med kvisten og karnappen. Alle fire kan beskrives som tilføjelser til en overordnet, ofte enkel geometrisk form. Bislaget og verandaen udmærker sig dog ved, at de ikke er en del af samme klimazone som hovedgeometrien. Traditionelt er de uisolerede og uopvarmede, i nogle tilfælde passivt opvarmede gennem solindstråling. De fungerer som en forlængelse af boligens areal og kan aktiveres og bruges på forskellig vis afhængig af behov og årstid.
Bislaget er et halvtag, typisk undertsøttet af to søjler, som skærmer indgangen til en bygning mod vind og vejr. Det er en grænseoverflade mellem det private og det fælles, hjemmet og naturen. Siddebænke integreret i konstruktionen understreger ofte den sociale betydning af dette bygningselement.
Verandaen er en videreudvikling af bislaget. Den har typisk åbne halvvægge eller fyldninger af glas og fungerer ligesom bislaget som en overgangszone mellem inde og ude. Verandaen er udviklet til ophold og kan sammenlignes med et lysthus i direkte tilknytning til boligen.
Som en robust mellemzone - bryggers og lysthus i ét - supplerer bislaget og verandaen hjemmets intime univers. Det er steder, hvor man kan hænge regnfrakken, trække udenfor med kaffen på en forårsdag, tørre tøj, eller opbevare mad og drikke. Typologisk er bislaget og verandaen i slægtskab med kvisten og karnappen. Alle fire kan beskrives som tilføjelser til en overordnet, ofte enkel geometrisk form. Bislaget og verandaen udmærker sig dog ved, at de ikke er en del af samme klimazone som hovedgeometrien. Traditionelt er de uisolerede og uopvarmede, i nogle tilfælde passivt opvarmede gennem solindstråling. De fungerer som en forlængelse af boligens areal og kan aktiveres og bruges på forskellig vis afhængig af behov og årstid.
Bislaget er et halvtag, typisk undertsøttet af to søjler, som skærmer indgangen til en bygning mod vind og vejr. Det er en grænseoverflade mellem det private og det fælles, hjemmet og naturen. Siddebænke integreret i konstruktionen understreger ofte den sociale betydning af dette bygningselement.
Verandaen er en videreudvikling af bislaget. Den har typisk åbne halvvægge eller fyldninger af glas og fungerer ligesom bislaget som en overgangszone mellem inde og ude. Verandaen er udviklet til ophold og kan sammenlignes med et lysthus i direkte tilknytning til boligen.